Boliger.xyz

Find ledige boliger. Skabt af Boligdeal.dk

Bolig til salg i Frederiksberg C

Ikke et foto af den aktuelle bolig - klik dig videre for at se billeder

EJERLEJLIGHED - Moderne lejlighed med skøn beliggenhed

Moderne lejlighed med super adresse på Frederiksberg Tag med til Grundtvigs Sidevej 7, en god adresse på Frederiksberg, som placerer sig mellem Landbohøjskolens Have og Falkoner Allé, der giver jer natur og byens goder lige ved hånden. Adressen er rolig, men alligevel utrolig central. Landbohøjskolens Have ligger nærmest som jeres baghave, kun 25 m. fra hoveddøren, og udgør et grønt åndehul midt i byens liv. Gl. Kongevej og Falkoner Allé venter jer med alt fra spændende spisesteder og cafeer til et levende butiksliv og Frederiksberg Centrets mange forretninger, hvor I straks kan stille sulten og shoppelysten. I samme omfang ligger metroen med kurs mod Vestamager, lufthavnen og Vanløse, så I hurtigt og nemt kan komme omkring. Inden for kort gå- eller cykelafstand har I også Frederiksberg Have, søerne og indre by, der tilbyder alt inden for shopping, natteliv, kultur og fornøjelser. Lejligheden ligger for enden af en blind vej på 1. sal i en gul murstensejendom opført i 1975. Der er gratis parkeringspladser tilhørende ejendommen og også gode parkeringsmuligheder for cykler. Og den velordnede ejerforening har et spændende altanprojekt på vej. Indenfor fordeler lejligheden sig over 74 m2 veludnyttede m2, hvor der er god plads til singlen eller parret. Fra entreen møder I først og fremmest et moderne Kvik-køkken fra 2018 med hvide elementer og lyse bordplader, der opfylder alle tidens trends. Der er også adgang til det skønne badeværelse med separat bruseniche, der ligeledes fremtræder nutidigt med lyse væg- og gulvfliser samt separat bruseniche. Planløsningen byder på et stort soveværelse med indbygget skabsvæg samt en dejlig opholdsstue, hvor I nemt kan indrette spiseafdeling og sofagruppe, uden at rummet føles trængt. Den gennemgående stand er flot og indbydende. Her skal I ikke løfte en finger inden indflytning, pak blot ud og find jer til rette. Velkommen hjem!

Vil du sælge eller udleje din bolig?

Så kontakt en af de mange boligkøbere eller lejere på Boligdeal.dk.